Tekstforfatter / copywriter

Lokation: Herning
Ansøgningsfrist: 23.05.2021
Samtaler: Afholdes løbende

Har du flair for at skrive tekster til SoMe, E-commerce og hjemmesider generelt, eller har du en naturlig nysgerrighed for SoMe, E-commerce, SEO og tekstforfatning, som du vil omsætte til praksis?

Hübsch søger en tekstforfatter / copywriter med flair for det engelske og danske sprog. Du behøver ikke have uddannelse eller erfaring, så længe du naturligt kan formulere dig korrekt og kreativt. Vi vurderer den enkelt ansøgers kvalifikationer og sammensætter stillingen ud fra dette.

En virksomhed i hurtig udvikling

Hübsch A/S er en dansk virksomhed, som designer og sælger sin egen kollektion af møbler og boliginteriør i hele verden, primært via partner-webshops og butikker.

Hübsch har hovedsæde i Herning og beskæftiger ca. 32 medarbejdere. Hübsch er en virksomhed i hurtig udvikling, hvor der ikke er langt fra ord til handling.

Du bliver en vigtig del af flere afdelinger hos Hübsch, dog primært E-commerce og marketing, som ligesom resten af virksomheden er i konstant udvikling. 

Din opgave består primært af at skrive inspirerende og fængende produkttekster, samt producere tekstindhold til SoMe og E-commerce. 

Jobbet

Jobbet varetages fra kontoret i Herning, hvor resten af teamet også sidder.

Din primære funktion er at skrive tekster til brug på tværs af virksomheden. Størstedelen af teksterne er på engelsk, men der vil også være tekster på dansk.

I samarbejde med vores E-commerce Manager vil du skrive tekster til hjemmesiden samt produkttekster, hvor SEO desuden skal tænkes ind. Der vil derudover være mulighed for tekstforfatning til SoMe, nyhedsbreve og trykte medier som katalog, annoncer mv. 

Jobbet indebærer en del sparring med egen afdeling, samt med andre af virksomhedens afdelinger.

Stillingen er 37 timer/ugen.

Primære arbejdsområder

Du kommer til at arbejde med tekstforfatning på tværs af afdelinger og medier:

  • Idéudvikling og content creation på sociale medier
  • SEO-venlige produktbeskrivelser på engelsk og dansk
  • Tekster til hjemmeside, både B2C og B2B
  • Idéudvikling og content creation til nyhedsbreve

Personlige og faglige kvalifikationer

Du har et kreativt, levende sprog og skriver fejlfrit og ubesværet på engelsk og dansk, og du har en god forståelse for, hvad god kommunikationer er, samt forståelse for differentiering mellem forskellige målgrupper.

Du skal både kunne arbejde selvstændigt og i et team, og du motiveres af at arbejde i en travl hverdag, hvor fleksibilitet og handlekraft er i højsædet. Du kan desuden holde mange bolde i luften og overholde deadlines.

Du har med fordel interesse for design- og livsstilsbranchen, og du har nemt ved at sætte dig ind i ny viden og omsætte det til klar, målrettet kommunikation. Du finder selvstændigt gode historier,  men du skriver også gerne ud fra et oplæg i samarbejde med kolleger, partnere og eksperter.

Som person er du udadvendt, og du arbejder effektivt i et ungt og dynamisk miljø. Du kan arbejde på tværs af afdelinger og er god til at kommunikere og samarbejde.

Kendskab til SEO er en fordel, men ikke et krav. Det er desuden en fordel, hvis du kan kommunikere på flere sprog end engelsk og dansk, men er ikke et krav.

Vi ser frem til at høre fra dig

Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Salgs & Marketingdirektør Daniel Henriksen på mail job@hubsch-interior.com

Send din ansøgning mærket ”Copywriter” samt portfolio med engelske tekster til job@hubsch-interior.com hurtigst muligt og senest 23.05.2021. Vi indkalder løbende til samtaler med relevante kandidater.

Ansøgninger uden portfolio eller tilsvarende materiale vil ikke blive vurderet.

Your Cart

Dear customer

Log in to Image Bank

Log in

Log in to our image bank with your account number and password.

Lost your password?
If you wish to get access to our image bank, please send an email to press@hubsch-interior.com

Log in to B2B-shop

Log in

Log in to our retailer webshop with your account number and password.